Portræt af berømte danske haveentusiaster gennem tiden

Haver har altid spillet en særlig rolle i dansk kultur – som steder for ro, skønhed og kreativ udfoldelse. Bag mange af de haver, vi i dag beundrer, står passionerede personligheder, der har viet deres liv til at dyrke og udvikle grønne oaser. Nogle har inspireret gennem kunst og litteratur, andre gennem banebrydende havedesign eller praktisk havebrug. Fælles for dem er kærligheden til naturen og lysten til at dele den med andre. I dette portræt ser vi nærmere på nogle af de mest berømte danske haveentusiaster gennem tiden, og hvordan deres arbejde stadig præger vores haver i dag.

Kunstnere med passion for haver

Flere af Danmarks mest kendte kunstnere har haft en særlig kærlighed til haver og natur. For dem var haven ikke kun et sted at finde ro, men også en kilde til inspiration og en del af deres kunstneriske univers. Når vi ser tilbage, er det tydeligt, at disse haver og deres ejere har sat spor, som stadig kan opleves i dag.

Johannes Larsen – kunst og natur i samspil

En af de mest markante skikkelser er Johannes Larsen, maleren fra Fyn, der blev kendt som en del af Fynbo-malerne. Hans villa i Kerteminde var omgivet af en stor have, hvor natur og kunst gik hånd i hånd. Larsen var optaget af fugle og landskaber, og haven blev en forlængelse af hans motivverden. I dag kan man stadig opleve haven omkring Johannes Larsen Museet – et levende eksempel på, hvordan kunst og natur kan smelte sammen.

Hans Christian Andersen – eventyr i blomster og planter

Selvom han ikke var havearkitekt, havde H.C. Andersen en dyb fascination af blomster og haver, som ofte fandt vej ind i hans eventyr. I fortællinger som Den standhaftige tinsoldat og Den lille Idas blomster spiller planter og blomster en central rolle. For Andersen var haven en metafor for livets cyklus, og han fandt stor glæde i at opholde sig i de smukke slotshaver, han ofte besøgte.

Anna Ancher – den nære natur

Skagensmaleren Anna Ancher havde en særlig forkærlighed for blomster og haven omkring sit hjem i Skagen. Hun brugte ofte de farverige blomster fra haven som motiver i sine malerier. Hendes intime skildringer af blomster og interiører viser, hvordan haven kunne være en vigtig del af kunstnerens hverdag og udtryk.

Andre kunstnere med grønne fingre

Flere andre danske kunstnere har vist interesse for haver gennem tiden:

• P.S. Krøyer – kendt for sine lyse malerier fra Skagen, hvor blomster og natur ofte var en del af billedet.
• Vilhelm Hammershøi – selvom hans kunst er mere stram og afdæmpet, havde han en respekt for den enkle, nordiske have, som afspejlede sig i hans valg af motiver.
• Holger Drachmann – både maler og digter, som brugte naturen og haven som inspirationskilde i sit kreative virke.

Kunst og have som fælles sprog

For disse kunstnere var haven mere end et fristed – den var en udvidelse af deres kreative univers. Haverne gav dem motiver, farver og stemninger, som fandt vej ind i deres værker, og de blev et mødested mellem naturens rytme og menneskets behov for skønhed.

I dag kan vi stadig opleve mange af disse haver, enten bevarede som museumshaver eller beskrevet i breve, dagbøger og værker. De viser os, at kunst og havebrug kan være to sider af samme sag: begge handler om at forme, skabe og finde mening i det, vi omgiver os med.

Havedesignere og fornyere af traditionen

Mens kunstnere lod sig inspirere af haven, var der andre, som gjorde det til deres livsværk at udvikle havedesign og forny de danske traditioner. De så haven som et arkitektonisk rum, hvor form, funktion og æstetik skulle spille sammen. Mange af deres ideer lever videre i dag og præger måden, vi tænker haver på – både offentlige og private.

C.Th. Sørensen – havens arkitekt

En af de mest markante danske havedesignere var Carl Theodor Sørensen (1893–1979). Han blev kaldt “havens arkitekt” og satte et stort aftryk på dansk landskabsarkitektur. Sørensen var optaget af enkelhed og funktion og mente, at haver skulle være til for mennesker, ikke kun til pynt.

• Han arbejdede med klare linjer og geometriske former, ofte inspireret af modernismens tanker.
• Blandt hans mest kendte projekter er “De Runde Haver” i Nærum, hvor 40 små haver er anlagt som cirkler – et eksperiment, der stadig vækker beundring.
• Han stod også bag mange parker og grønne områder i byerne, hvor han ønskede at skabe rum for leg, rekreation og fællesskab.

Eywin Langkilde – naturen i centrum

En anden central figur var Eywin Langkilde (1919–1995), som arbejdede ud fra en idé om, at haven skulle være en naturlig forlængelse af landskabet. Han var mindre optaget af stramme linjer og mere fokuseret på at fremhæve det organiske.

• Han brugte ofte nordiske planter og arbejdede med det naturlige terræn.
• Hans haver skulle ikke være stive konstruktioner, men steder hvor naturen kunne udfolde sig i harmoni med mennesket.
• Langkildes tilgang var med til at skabe en større bevidsthed om bæredygtighed og økologi i havedesign – længe før det blev moderne.

Moderne fornyere

Også i nyere tid har danske havedesignere bidraget til at udvikle traditionen:

• Stig Lauritsen og Henrik Sten Møller, kendt fra “Stig & Sten Havekonsulenterne”, har arbejdet med at gøre haver mere tilgængelige og inspirerende for danskerne gennem tv og bøger.
• Helle Troelsen, landskabsarkitekt og haveekspert, har sat fokus på funktionelle haver, hvor æstetik kombineres med hverdagsbrug.
• Flere unge designere arbejder i dag med klimavenlige løsninger, fx regnbede, biodiversitet og genbrugsmaterialer i havedesign.

Fra prydhaver til hverdagsrum

Fornyerne har haft stor betydning for, at danske haver i dag er meget mere end blomsterbede og græsplæner. De har flyttet fokus fra pynt til funktion og skabt haver, der er:

• Rekreative: steder for leg, afslapning og fællesskab.
• Praktiske: køkkenhaver, krydderurter og selvforsyning er integreret.
• Bæredygtige: fokus på miljø, vandhåndtering og biodiversitet.

Et levende arv

Havedesignere og fornyere af traditionen har vist os, at haven er et levende rum, som konstant udvikler sig. De har kombineret kunst, arkitektur og natur på måder, der stadig inspirerer både professionelle og haveejere. Når vi i dag taler om den danske havekultur, kan vi ikke komme udenom deres bidrag – fra Sørensens geometriske haver til de nutidige grønne løsninger, der ser frem mod fremtidens udfordringer.

Forfattere og formidlere af haveglæden

Haver har ikke kun været steder, man kunne besøge eller skabe – de er også blevet formidlet gennem bøger, artikler og tv-programmer, som har inspireret generationer af danskere. Mange kendte haveentusiaster har haft en særlig evne til at omsætte deres passion til ord og billeder, så andre kunne tage del i glæden.

Erik Mygind – pioneren i haveformidling

En af de tidlige formidlere var Erik Mygind, som i midten af 1900-tallet skrev bøger og artikler om haver og plantebrug. Han var optaget af at gøre havearbejdet praktisk og tilgængeligt for almindelige mennesker. Mygind bidrog til, at interessen for prydhaver og køkkenhaver bredte sig til den danske middelklasse.

Claus Dalby – haveformidlingens stjerne

Ingen oversigt over danske haveformidlere er komplet uden Claus Dalby. Med et væld af bøger, tv-programmer og sin populære blog og YouTube-kanal har han gjort haveglæden levende for tusindvis af danskere – og mange i udlandet.

• Kendt for sin forkærlighed for blomstrende stauder, cottage gardens og farverige krukker.
• Har udgivet adskillige bøger, som kombinerer smukke billeder med praktiske råd.
• Inspirerer både erfarne havefolk og begyndere med sine trinvise guides og æstetiske sans.

H.C. Andersen og litteraturens haver

Selv i litteraturen har haver haft en central plads. H.C. Andersen brugte ofte blomster og planter som symboler i sine eventyr. På den måde blev han en indirekte formidler af haveglæden – hans fortællinger fik læserne til at se naturen på nye måder og knytte følelser til blomster og haver.

Nyere stemmer i haveformidling

I dag findes mange formidlere, der arbejder på at gøre haver relevante i en moderne kontekst:

• Signe Wenneberg – journalist og forfatter, kendt for sit fokus på bæredygtighed, selvforsyning og økologi i haven.
• Maria Fynsk Norup – fotograf og haveentusiast, der gennem sociale medier deler billeder og erfaringer med sin egen have.
• Tv-programmer og magasiner som Haven og Haveglæder fortsætter traditionen med at inspirere danskerne til at gå i haven.

Fælles kendetegn

Selvom formidlerne har forskellige tilgange, deler de nogle fælles træk:

• De skaber tilgængelighed, så alle kan være med – uanset erfaring.
• De formidler både praktiske råd og æstetiske visioner.
• De bruger medier – fra bøger til sociale platforme – til at nå bredt ud.

Hvorfor formidling betyder noget

Forfattere og formidlere har haft en enorm betydning for danskernes forhold til haver. De har gjort det muligt at tage del i en tradition, som ellers kunne virke lukket eller krævende. Ved at dele deres passion har de vist, at haven kan være:

• Et sted for skønhed og kreativitet.
• En kilde til selvforsyning og bæredygtighed.
• En ramme for ro, glæde og fællesskab.

Deres stemmer sikrer, at haveglæden fortsat lever – ikke kun i de fysiske haver, men også i ord, billeder og inspiration, der går i arv til nye generationer.

Når man ser tilbage på de mange haveentusiaster gennem tiden – kunstnere, designere og formidlere – bliver det tydeligt, at haven aldrig bare har været et stykke jord. Den har været lærred, laboratorium og frirum. Hver især har de sat deres aftryk, og tilsammen har de skabt en tradition, der stadig spirer i danske haver i dag.

En inspirerende præsentation af en spiselig skovhave i Danmark med fokus på permakultur og bæredygtighed.